Kommende arrangementer i projektlederklub nr. 1

Tilbage til forsiden

Planlagte arrangementer 2007

• Uge 4-6, Elektronisk patientjournal, arrangeres af Ole, forventet sted: Sundhedsstyrelsen
• Uge 9-11, PMI metode (modenhed), arrangeres af Orla, forventet sted: Change Group
• 17.04.2007, Gode og dårlige migrerings-/integrationsprojekter, arrangeres af Paul, hos KMD. Klaus Hansen, Strand & Donslund, om hvorfor Coop ikke fik et fælles nordisk IT-system. Erik Andreasen, Danske Bank: Sådan gennemfører Danske Bank succesfulde migrationprogrammer.
• Uge 21, Agil projektledelse, arrangeres af Orla, forventet sted: BRF

Forslag til kommende arrangementer

Følgende ideer er fremsat. Klubmedlemmerne byder ind på emner, enten fra nedenstående liste, eller andre relevante emner, hvor de har lyst til at bidrage med et kortere eller længere indlæg i klubben. Programkomiteen vil så sammensætte det bedst mulige program ved at kombinere nedenstående liste med det, de byder ind med.

• Agil projektledelse. Agil systemudvikling er et hit. Hvad med agil projektledelse? Styregrupper og direktioner er vant til og forventer løbende fine statusrapporter og ganttkort. De forventer også en fast pris OG en fast aftale om hvad der leveres hvornår - helst inden man overhovedet går i gang! Her ligger der konfliktstof. Hvordan håndterer vi dette?
• PMI Modenhed. Jeg er bl.a. projektleder på PMI’s nye version af Organizational Project Management Maturity Model, som udkommer i 2008. Kort fortalt drejer de sig om at opgradere PMI’s model til assessment af organisationers evner til at implementere deres strategier. For øjeblikket arbejdes der af en række spor. Bl.a. arbejder det team, som jeg har ansvar for (10-12 mand) på at definere hvilke faktorer der i organisationer skal til for at succesfuldt at implementere best practices for såvel projekter, programmer som porteføljer. Der er næppe tvivl om, at dette arbejdet vil i gangsætte den næste bølge inden for management tænkning. Derfor burde det nok interessere enhver projektleder, som gerne vil beskæftige sig mere med det strategiske. Da ovenstående er et emne jeg brænder for kommer jeg gerne og fortæller om dette i jeres næste sæson. (Søren Porskrog
• DS484:2005 - og hvad er så det? Hvad enten du er ansat i offentlige med ansvar for IT eller er leverandør af IT til den offentlige sektor, er du nødt til at forholde dig til DS484:2005 - den nye danske standard for IT-sikkerhed, da overholdelsen af den bliver et krav i den offentlige sektor fra udgang af 2006. Gennemgang af den nye standard, og behandler, hvad man skal gøre for at leve op til standarden.
• Elektronisk patientjournal. Hvorfor er der 6 EPJ-projekter i Danmark. Ole véd du noget? Politiker med?
• FESD (Fælles systemer til elektronisk sags- og dokumenthåndtering i den offentlige sektor)
• Vision for bedre digital forvaltning. It skal kobles tæt sammen med forretningen. Det er visionen, som formanden for Dansk IT, Lars Mathiesen, lancerede på konferencen ”DM i digital forvaltning” tirsdag den 10. oktober 2006. Visionen indebærer konkret en ni-punktsplan for, hvordan det offentlige kan forbedre de digitale muligheder. Planen dækker områder som organisation, teknik og kommunikation og sigter på at lade it være en vigtig del af borgerservicen og samfundet generelt. Nogle af de væsentligste punkter i planen er bl.a. organisatorisk omstilling, it-governance, standardisering og arkitektur samt bedre forretningsmodeller. Ideen er at få Lars til at komme med et indlæg (ca ½ time) og så ellers bruge det som oplæg til en dialog i gruppen internt.
• Open Source, anvendelse i projekter
• Coaching
• Kommunikation i bred forstand i i projekter. Medarbejderkommunikation. Kommunikation til medarbejdere i et projekt eller i en organisationsstruktur. Hvordan sikres effektive interne kommunikationskanaler - også når forandringens vinde blæser? Hvilke krav stiller medarbejdere/ledere/projektledere til den interne kommunikation? Gerne praktiske eksempler - findes de i gruppen?
• Erfaringsudveksling, anvende de andre i PL1 som netværk (herunder anvende det virtuelle netværk som Dansk IT stiller til rådighed)
• Forankring, hvordan gøres det i praksis
• Skat/Økonomistyrelsen eller anden offentlig myndighed og deres strategi på it-området. Ideen er at bruge dette som en del omkring forandringsledelse og forankring. Både Skat og Økonomistyrelsen har store visioner på it-området, men hvordan vil de få det til at fungere i praksis, således at det ikke kun bliver et strateginotat? Hvad har de gjort/tænkt sig at gøre for at sikre at det bliver gennemført og forankret i organisationen i praksis?
  Til illustration er her Skats 10 principper for arkitekturarbejde. Ikke fordi indholdet skal være arkitektur, men fordi indholdet i disse (specielt princip 8-10) i den grad påvirker både arbejdsprocesser, organisation og samarbejdet med eksterne partnere:
  Princip 1: Brugergrænseflader skal være udskiftelige, adskilt fra resten af en IT-løsning, og skal kunne afvikles i flere relevante portaler.
  Princip 2: Services integreres til processer, forankret i ToldSkats procesmodel, bl.a. via procesmoduler, der kan styre procestrin og informationsudveksling, inkl. roller, ansvar, status og deadlines.
  Princip 3: Brugbare funktioner, som er relevante for forretningen, skal tilgås som services. Services kan uanset teknologi skaleres, genbruges og sammenstilles til nye løsninger.
  Princip 4: Informationer fra grundsystemer udstilles som services - og evt. af ToldSkat Datawarehouse som kopi af hensyn til økonomi, performance eller historik.
  Princip 5: Services skal udstilles i ToldSkats og OIOs servicekatalog, forankret i ToldSkats og OIOs begrebsmodel, med servicekvalitet og vilkår for anvendelse.
  Princip 6: Løsninger skal kunne rapportere til ToldSkats kvalitetssystem om f.eks. driftsforstyrrelser, servicekvalitet og ressourceforbrug, iht. ITIL mv.
  Princip 7: Udviklingsmiljø og dokumentation, bl.a. procesmodel, begrebsmodel, use cases, program-kode og fysisk datamodel, skal via åbne grænseflader være tilgængeligt for ToldSkat og andre leverandører.
  Princip 8: Systemkomplekset skal opdeles i områder der kan drives, vedligeholdes og optimeres uafhængigt af hinanden. Områderne skal defineres ud fra ToldSkats proces- og begrebsmodel.
  Princip 9: Løsninger skal genbruge ToldSkats løsningsmodeller og fælles infrastruktur til forskellige behov, bl.a. adgangskontrol og bruger-rollestyring (sikkerhedsmoduler), sagsbehandling (ESDH), kapitalforvaltning, Datawarehouse, samt omlægning af ældre mønstre (TS Tele, delt database, filer mv.).
  Princip 10: Arkitekturen afklares iht. ToldSkats projektmodel og arkitekturprincipper, så den understøtter løsningens, ToldSkats og fælles-offentlige forretningsmål, samt relevante OIO-standarder mv., indenfor det økonomiske råderum.

Mulige bidrag fra medlemmer

Inge Harder

• Typologier og teamroller. Samarbejde i teams.
• Situationsbestemt ledelse - Hvad er din foretrukne lederstil? Hvad er din stilfleksibilitet?
• Hvornår skal man coache og hvornår er andre ledelsesstile på sin plads?
• Karrieremodel
• Coaching - træning med reflekterende teams.
• Forandringer - "Hvem har flyttet min ost?"
• Processer omkring idegenerering og ideafprøvning (7 tænkehatte, omvendt tænkning, byg videre på andres ideer, cafeseminar...)
• Værdispil - hvad er mine / vores værdier (god måde at lære hinanden at kende på).

Klaus Hansen

• Hvorfor fik Coop ikke et fælles nordisk system?
  Jeg skal holde dette indlæg i PL2 uge 21 2007. Min arbejdsstruktur på dette falder i to hoveddele, som man sagtens kan skille ad og tage kun en af dem eller hver for sig.
  Del 1: 7 ting man IKKE skal gøre i relation til program/projektstyring og organisering, hvis man vil i mål med succes med et sådant integrationsprojekt.
  Del 2: Forskelle i dansk og svensk projektkultur. Hvorfor er dette så svært? Hvorfor gik det galt i Coop?
  
• Enterprise Arkitektur (EA) og projektledelse
  Indførelse af EA er en strategibeslutning hos topledelsen.
  Det påvirker projekterne og giver projektlederen nye udfordringer og ofte en del frustrationer.
  Hvad betyder et sådant rammeværk for projektlederen? Er der nye discipliner som skal på banen?
  
• Serviceorienteret arkitektur (SOA) og projektledelse
  SOA (når det ikke kun opfattes som teknik og webservices) påvirker væsentlige dele af udviklingsprocessen.
  Det giver både større agilitet/fleksibilitet og en strammere strukturel styring på samme tid.
  Hvad skal man som projektleder være opmærksom å her?
  
• Strategiproces/IT strategi
  Jeg har efterhånden prøvet dette et par gange, så ideen er at tage et konkret strategiarbejde og så gennemgå organisering, proces, produkter og forankring.
  Konkret forestiller jeg mig Coop Danmarks IT strategiarbejde for 5-6 år siden.
  Der er nu gået nogen tid, og den er blevet erstattet af Coop Norden strategiarbejde. Så der er ikke noget her, som er hemmeligt mere.
  
• Kort introduktion (15-30 min) til nogle af de ”varme emner” p.t.
  En kort appetitvækker til hvad det er, og hvem der gør hvad p.t. Man kunne også kalde det et lille indblik i området.
  Her tænker jeg specielt på tre emneområder, som jeg arbejder en hel del med:
  - Enterprise Arkitektur (EA)
  - Service orienteret arkitektur (SOA)
  - Forretningsmodellering
  

Annelise Loftsgaard

• Agil projektledelse - Har allerede aftalt et indlæg fra BRFkredit - ved Lone Christensen. Selv har jeg naturligvis også masser at bidrage med, men jeg mener at Lones vinkel er meget bedre set med forumets øjne Kommunikation - rigtigt spændende emne som jeg også har mange erfaringer med - men bidrag fra mig vil være i form af spørgsål / erfaringer 'fra salen'
  
• Forankring, hvordan gøres det i praksis - Her vil jeg godt kunne bidrage med noget - forankring er det jeg gør - eller forsøger på - hver dag!!
  
• Erfaringsudveksling, anvende de andre i PL1 som netværk (herunder anvende det virtuelle netværk som Dansk IT stiller til rådighed) - rigtig god idé. Men for at sikre at det ikke bare bliver lal, foreslår jeg, at vi forud for møderne har mulighed for at melde en problemstilling ind, og at disse problemstillinger bliver sendt ud til deltagerne, så man kan tænke over dem inden man møder op. Vi skal i alt fald sikre os, at vi ikke bare sidder og kigger ud i luften i en halv time, fordi vi har afsat nget tid til erfaringsudveksling. Jeg synes også, at det skal være muligt at udelade punktet på dagsordenen, hvis der er et interessant foredrag der ikke kan klemmes ind på den tiloversblevne tid.

Form

Generelt mere praktisk erfaringsudveksling. "Jeg tror, at en af grundene til, at vores klubmøder er så tyndt besatte er, at vi "blot" kommer til et foredrag med efterfølgende middag incl. hyggesnak. Jeg tror, at klubben kunne give langt mere udbytte, hvis vi brugte mere tid på erfaringsudveksling. Både generelt i forhold til hvad der optager os nu hver især, og i forhold til mødets aktuelle emne."(Inge)

"Jeg har et par gange deltaget I et andet netværk under Dansk-IT om forandringsledelse, et meget anbefalelsesværdigt netværk hvis nogle skulle være interesseret. Mødeformen for dette netværk er helt anderledes end vores og kan måske give inspiration til forandring. Hvert møde strækker over en hel arbejdsdag. Hver gang fortæller alle deltagere hvad de arbejder med for tiden. i løbet af dagen er der 2 - 3 indlæg, med pauser i mellem. Der er efter hvert indlæg en diskussionsrunde, som er meget livlig. Arrangementet begynder med morgenbrød, der er frokost samt noget at drikke ved arrangementets afslutning. På denne måde bliver der mange lejligheder til at tale sammen i større eller mindre grupper. Nogle af disse ideer kan vi måske bruge til at opnå større erfaringsudveksling." (Ole)