Marie Bagger Rasmussen opdateret 24-04-03

Vi sponsorerede Marie Bagger Rasmussen i 2001

Marie Bagger Rasmussen blev kåret som årets kvindelige idrætsudøver 2000 i Danmark. Placeringen skyldtes ikke mindst at hun nåede til finalen i stangspring ved de olympiske lege i Sydney, og ved at klare højden 4,35 meter satte dansk rekord og opnåede en flot  ottendeplads.

Marie Bagger Rasmussen er medicinstuderende og har ambitioner om en plads i verdenstoppen i stangspring.

"Jeg har kun dyrket stangspring i fem år, og man plejer at sige, at det tager syv-otte år, før man har det hele på plads. Jeg går stadig og kludrer med teknikken, og jeg har endnu meget at lære. Og derfor tror jeg på, at der er markante forbedringer at hente, så jeg kan nå helt frem blandt de bedste i verden. Det skal jeg tro på."

Lysholdt Consulting A/S har valgt at være sponsor for Marie Bagger Rasmussen fordi hun målrettet, ambitiøst og sympatisk sætter sine mål og når dem. Og dermed er en strålende repræsentant for sin idræt og sit land.

Marie Bagger Rasmussens hjemmeside.